25. september 2019
Hesehus udnævnt til Børsen Gazelle 2019
Et af Danmarks førende e-handelshuse, Hesehus A/S, har netop modtaget den prestigefyldte pris Gazelle 2019 og kan nu bryste sig af udnævnelsen for fjerde gang i virksomhedens historie.
Pressemeddelelse
Siden 1995 har Børsen hvert år identificeret Danmarks vækstelite – gazellerne. Udvælgelsen af de enkelte gazeller sker på baggrund af data fra Erhvervsstyrelsen og bliver leveret af verdens førende udbyder af kredit- og forretningsinformation om erhverv, Experian. De eftertragtede gazellepriser uddeles til de virksomheder, der kontinuerligt skaber vækst og ikke mindst formår at fordoble deres omsætning i løbet af de foregående fire regnskabsår, og væksten har da også været til at få øje på hos de odenseanske e-handelsspecialister.
Vækst på flere parametre
Blandt andet kunne Hesehus ved udgangen af 2018 fremvise et årsregnskab med det tredjehøjeste overskud i virksomhedens 17-årige levetid og en fordobling af omsætningen siden 2015. Og det endda i et år, hvor virksomheden har foretaget betydelige investeringer i opbygningen af den internationale partnerkanal, der står for salget af Hesehus’ e-handelsplatform, Bizzkit. Væksten hos Hesehus kommer også til udtryk i virksomhedens øgede medarbejderstab, der nu tæller et team på mere end 120 medarbejdere, der bl.a. udvikler e-handelsløsninger til store danske brands som Matas, Zizzi, BabySam og Wupti. Med udnævnelsen til Gazelle 2019 kan Hesehus nu tilføje endnu en statuette til de tre fra hhv. 2007, 2008 og 2012.
Gazellekriterierne er:
A/S, ApS eller pengeinstitut med minimum 1 mio. kr. i omsætning eller 0,5 mio. kr. i bruttoresultat i udgangsåret (det første år, der måles over).
Minimum fire regnskaber skal være offentliggjort. Regnskabsperioder på under 12 måneder i udgangsåret og over 12 måneder i slutåret frasorteres.
Der skal være vækst i omsætningen/bruttoresultatet i hvert af regnskabsårene.
Summen af det primære resultat skal være positiv. Omsætningen/bruttoresultatet skal mindst være fordoblet i løbet af de seneste fire år.
Hos Hesehus er man stolte over udnævnelsen til Gazelle 2019, der er et skulderklap og ikke mindst en cementering af, at virksomhedens langsigtede strategiplan virker.
Lars Hedal, CEO hos Hesehus
”For os er det at blive udnævnt til Gazelle 2019 et bevis på, at vi gør det helt rigtige strategimæssigt men i høj grad også overfor vores kunder. Forbrugernes og dermed også vores kunders krav til den ultimative e-handelsløsning vokser hele tiden, og de investeringer, vi har gjort de seneste par år, kommer os nu til gode. I dag står vi med den helt rigtige platform og inhouse kompetencer til at stå distancen og levere fremtidssikrede løsninger til vores kunder. Og uden kunder, intet Hesehus, så derfor skal der selvfølgelig også lyde en kæmpe tak til vores kunder, der på daglig basis udfordrer os med nye innovative tiltag og ikke mindst en tak til alle vores medarbejdere, der hver dag yder deres bedste og gør en forskel. Uden dem kunne vi ikke stolt kalde os for Gazelle 2019"
Flere nyheder
Få mere nyt fra Hesehus
Hesehus og en af Danmarks største frivillige kæder inden for hårde hvidevarer og forbrugerelektronik, El-Salg, har gennem et unikt samarbejde de sidste 10 år skabt flere digitale løsninger sammen og kan nu fejre 10-års jubilæum.
Det 15 år tætte samarbejde mellem en af Skandinaviens førende frokostudbydere, Fazer Food Services (nu Compass Group) og Hesehus har bl.a. resulteret i den unikke take-away-løsning ’Fazer Food & Co’, og det gode samarbejde fortsætter.
Personalisering er næppe klassens nye dreng, og mange e-handlere har allerede integreret personalisering som en strategisk del af deres forretning. Men nu har den teknologiske udvikling gjort det muligt for jer som e-handlere at tage personalisering til helt nye højder med 1:1 personalisering.
Nyhedsbrev
Få serveret alt fra digitale tips og trends til heads-up på relevante seminarer og e-handelskonferencer direkte i din inbox