Optimering, der
skaber konvertering
Vi bruger data og erfaring til at sikre dig dit næste salg
Den eneste konstant er forandring
Der er ikke noget digitalt, der står stille. Reglerne for god onlineskik er helt anderledes nu end de var i 2017. Alt ændrer sig. Lynhurtigt. Derfor har vi dedikeret os til altid at undersøge det nyeste indenfor konverteringsoptimering, SEO og e-commerce. Så vi kan hjælpe dig, uanset om du har en totalløsning hos os eller bare skal have hjælp til en enkelt opgave.
Vi får din webshop til at performe optimalt
Er jeres webshop hurtig nok? Er jeres data struktureret på den rigtige måde? Hvad med jeres SEO? Skaber jeres powerstep nok konverteringer? Der er tusind spørgsmål til performance på en moderne webshop. Vores tekniske eksperter kan hjælpe jer med at få svar på alle spørgsmålene, så I får det maksimale udbytte af jeres digitale investeringer.
Fundamentet er data
Jeres data er endnu mere værd, end I tror. Hemmeligheden om jeres kunder og deres købsmønstre ligger begravet i jeres data. Vi kan hjælpe jer med at forstå de uoverskuelige datamængder og grave indsigter med vækstpotentiale frem. Vi hjælper jer med at opsætte de analyseværktøjer, der gør jer til verdensmestre I at kende jeres egne kunder. Uanset om I helst vil bruge Google Analytics 4, Matomo, Piwik Pro eller noget helt fjerde.
Forvandl insights til vækst
I får tusinde af datapunkter fra jeres kunder hver eneste måned. Data I kan bruge til øge omsætningen ved at skabe mere trafik, øge kurvstørrelsen eller få flere til at konvertere. Det kræver bare at I kan gennemskue præcis, hvilke data der giver jer de vigtigste indsigter – og at blive ved med at bruge indsigterne til f.eks. salgsrapportering og benchmarking. Vi kan hjælpe jer med at få så meget værdi som muligt af jeres insights, så I ikke går glip af de vigtige justeringer, der giver vækst.
Det sorte bælte i prioritering
Der er altid tusind ting, man kan tage fat i på en webshop, men hvor er det smartest at begynde? Vi hjælper nogle af de største e-handlere med at træffe de afgørende beslutninger hver eneste dag. Og vi har gjort det i mere end tyve år. Vi ved hvilke håndtag, der er vigtigst at trække i først, så I får det størst mulige udbytte af jeres tid og investeringer.
Bedre konverteringsrate med teknisk SEO
Når I skal gøre søgemaskinerne glade, er det ikke kun et spørgsmål om at have de rigtige linkstrukturer og søgeord. Det er også et spørgsmål om at have en side, der er i den tekniske topklasse. Den skal performere hurtigt med høj page speed og jeres data skal være struktureret og indekseret på den helt rigtige måde. Det har vi eksperter, der hjælper nogle af Danmarks førende webshops med hver eneste dag.
Få den organiske trafik til at flyde
Den organiske trafik til jeres site er guld værd. Bogstavelig talt. Derfor kæmper vi for at få så meget af den som mulig til jer. Det gør vi ved at kombinere de væsentligste insights fra jeres analyseværktøjer med en målrettet SEO-indsats. Vi sørger for at holde jeres site ajour, når Google ændrer spillereglerne for SEO, så I altid får, så meget trafik som muligt.
Klar til konverteringsoptimering
Der opstår hele tiden nye trends og nye måder at bruge webshops på. I skal konstant forholde jer til nye devices, teknologier og medier. Vores eksperter kender de mindste UX-detaljer og har teknologiske fifs, der kan løfte jeres konverteringsrate, så det kan mærkes på bundlinjen.