17. januar 2020
Få nye indsigter i kunderejsen med Googles upcoming datamodel
Google giver nu deres værktøjskasse af digitale analyseredskaber en større makeover, og bl.a. skal en ny datamodel sikre en bedre indsigt i forbrugernes rejse på tværs af platforme og kanaler. Men hvilke analytiske muligheder og værdifulde indsigter giver det jer som e-handlere, og hvordan kan I bruge det strategisk i jeres forretningsudvikling? Få indblikket her.
Data driven commerce is here to stay
På konferencen for digital analyse, Digital Analytics Congres, i Holland, hvor Hesehus’ analyseteam var repræsenteret, blev det slået fast, at trenden ’data driven commerce’ kun vinder mere og mere indpas. I et buldrende omnichannel-marked kan det dog være svært for jer som e-handlere at få det fulde overblik over forbrugernes interaktion med jeres brand.
På konferencen var der derfor også flere bud på, hvordan I får et bedre indblik i kunderejsen, og et af dem kom fra Google. De præsenterede nemlig et spændende roadmap og en større makeover af deres klynge af digitale analyseværktøjer, kendt som Google Marketing Platform, som ifølge Google kan bidrage med nye, vigtige indsigter og dermed gøre det muligt for jer som e-handlere at skabe et bedre overblik over forbrugernes rejse og lette deres vej mod konvertering.
Unified Analytics - en ny datamodel
Siden opkøbet af app-udviklingsplatformen, Firebase, i 2014 har Google arbejdet på en ny datamodel, ’Web + App’-modellen, der skal sikre et mere unified indblik i forbrugerrejsen med Google Analytics. Tidligere har I som e-handlere kunne tracke og analysere kundernes interaktion med jeres webshop i Google Analytics og deres interaktion med jeres mobilapp i Google Analytics for Firebase, og brugerdataene har dermed været adskilt i to separate dataset og analyser.
Men med den nye datamodel, der er under udrulning som BETA, bliver det ifølge Google muligt at samle dataene på tværs af webshop og mobilapp i én samlet analyse. Derved kan I ifølge Google nemmere og mere præcist end før få det komplette indblik i forbrugernes handlinger på tværs af kanaler, som kan være et centralt grundlag for den videre udvikling og design af jeres omnichannel brugeroplevelse.
"Start with business requirements and figure out what you want to track and why. Hopefully, that leads to the types of tracking you need to implement to be able to answer those questions and take your analytics to the next level.”
- Krista Seiden, tidligere Product Manager og Analytics Advocate hos Google
Nye import- og eksportmuligheder
Den sidste nyhed, som Google kunne bringe på konferencen i Holland, var, at de arbejder på at gøre det muligt at importere og eksportere data fra BigQuery, som er Googles serverløse data-warehouse. For jer som e-handlere betyder det bl.a., at I får mulighed for at bruge jeres data på mange flere måder og i andre sammenhænge, end hvad Google selv har fokus på.
Fx vil det som en del af en væsentlig opdatering af Googles Audience Builder blive muligt at lave direkte integrationer til CRM-systemer og importere data fra CSV-filer. På den måde får I som e-handlere mulighed for at berige jeres data undervejs, alt imens I bygger og justerer jeres målgrupper i Audience Builderen. Ifølge Google kan det bidrage til, at I som e-handlere i højere grad end tidligere kan anvende jeres data på de måder, der giver mest værdi for netop jeres forretningsspecifikke mål.
Med roadmappet for Google Marketing Platform og de mange nye funktioner og muligheder, der ligger i pipeline, giver Google altså et bud på, hvordan I som e-handlere får et bedre indblik i kunderejsen på tværs af kanaler og dermed sikrer et fortsat solidt grundlag for data driven commerce.
Er I kunde hos Hesehus?
Og ønsker I at sætte mulighederne for data driven commerce endnu mere i spil og blive klogere på, hvordan I kan anvende digitale data strategisk smart i jeres forretningsudvikling, både nu og i fremtiden?
Så giv vores Head of Business Development, Ditte Tvede Arentoft, et kald på
tlf.: 20 47 24 44 eller skriv til diar@hesehus.dk
Flere nyheder