Case: Compass Group
Simple living: Bestil aftensmaden online
Compass Group er markedsledende leverandør af facility management services, catering og rengøring til en bred vifte af virksomheder i mange forskellige brancher. Med aktiviteter i 45 lande, 600.000 medarbejdere verden over og mere end 5,5 mia. måltider serveret om året er Compass Group globalt førende inden for food services og omsætter årligt for ca. 30 mia. euro. I Skandinavien driver Compass Group mere end 300 personalerestauranter for både private virksomheder og det offentlige, fx universiteter, styrelser, ministerier etc. Koncernens speciale er netop også levering af måltider og en række supplerende tjenester inden for kernesektorerne erhverv og industri, sundhed og ældrepleje, uddannelse, sport og fritid, forsvar, offshore og remote. Compass Group operer under en etableret portefølje af brands, som på det nordiske marked tæller brandnavne som fx Eurest, Chartwells, Medirest, ESS og Levy Restaurants.
I 2006 gik Compass Group online med webshoppen 'Food & Co', bygget på Bizzkit Webshop og udviklet af Hesehus. Med webshoppen kan gæsterne i Compass Groups personalerestauranter købe veltillavede og sunde middagsretter lige til at tage med hjem til aftensbordet hos familien.
Øget konvertering med nyt design
Efter 6 år med en velfungerende webshop valgte Compass Group at opdatere og udvide webshoppen, igen i samarbejde med Hesehus. Med et fokus på maksimal konvertering er webshoppen designet ud fra devisen ”mindre indhold på forsiden sælger mere!”. Flere undersøgelser har vist, at kunderne meget bedre kan finde rundt på siden og identificere dét, de ønsker – og derfor er mere tilbøjelige til at færdiggøre et køb – hvis de ikke udsættes for unødvendig støj på siden. Derfor viser forsiden kun to middagsmenuer, men med et enkelt klik kan kunderne nemt få vist flere, hvis de er interesseret i det.
Bestil aftensmaden på mobilen
I efteråret 2012 lancerede Compass Group ydermere en lettilgængelig mobilversion af webshoppen for at imødekomme forbrugernes stigende anvendelse af mobilen i forhold til onlineshopping. Mobilversionen blev hurtigt en succes blandt de danske frokostgæster, der nu – med mobilen i hånden – nemt og let kan bestille familiens aftensmåltid.
Cross-border satsning på responsive design
Da den finske og svenske udgave af ’Food & Co’-shoppen skulle udvikles, valgte Hesehus et responsive design, der passer godt til de nye funktioner og samtidig sikrer, at også brugere fra en mobil platform får den bedste shoppingoplevelse, da designet automatisk tilpasser sig den platform, webshoppen besøges fra – uanset om det er desktop, tablet eller mobil.
Casedetaljer
Lancering i november 2006 og august 2012
Platform
Webshop, PIM, DAM, CMS og Design
Funktioner & features
Mobilversion af webshoppen på dansk, responsive mobilversion af webshoppen på finsk og svensk
Resultat
'Food & Co'-webshop med årlig millionomsætning
Lignende cases