Case: Door opening solutions
Verdens førende leverandør af låse
Verdens førende koncern inden for døråbningsløsninger og låsesystemer tæller mere end 150 virksomheder. Især i det hurtigt voksende elektromekaniske sikkerhedssegment har koncernen en førende position inden for områder som adgangskontrol, identifikationsteknologi, dørautomatisering og hotelsikkerhed. Siden grundlæggelsen i 1994 er koncernen vokset fra et regionalt selskab til en international koncern med omkring 44.000 medarbejdere og en omsætning på over 43 milliarder DKK., og koncernen huser i dag brands som fx Yale, Lockwood, Medeco, EM Entrematic og danske Ruko.
Udnytter synergierne mellem brands
Med en vifte af brands under vingerne stod koncernen med udfordringen om at undgå forvirrende brandbudskaber til markederne, for mange forskellige tekniske platforme og ikke mindst for høje omkostninger. Med andre ord stod de med et ønske om at udnytte synergierne de enkelte brands imellem og dermed sikre et lavere omkostningsniveau. Til at hjælpe sig med at løfte opgaven allierede den internationale koncern for døråbningsløsninger sig i 2007 med Hesehus, der siden 2006 havde haft de skandinaviske brands - herunder Danmarks førende totalleverandør til låse- og sikringsmarkedet Ruko - som kunder og dermed i forvejen kendte til koncernens produktportefølje.
Deling af enorm mængde data
Vision for den internationale leverandør af døråbningsløsninger og låsesystemmer var at dele den enorme mængde data mellem de enkelte brands, og det har Hesehus formået med udviklingen af koncernens One Web Master Product Catalogue (MPC). MPC’en indeholder en avanceret PIM og DAM, der bruges til automatisk katalog- og prislisteproduktion. Den fungerer desuden som leverandør af tekster, billeder og produktinformationer til selskabernes websites og webshops.
Via et login-baseret website kan det enkelte selskab i koncernen nu udarbejde komplette kataloger og prislister uden krav om installering af et bestemt stykke software. Designet til det automatiske katalog er enten baseret på koncernens standard katalogdesign eller på det enkelte brands eget design. På få minutter bliver brugeren præsenteret for en færdig PDF i enten lav opløsning til almindelig udskrift eller i en høj opløsning inkl. skæremærker klar til tryk.
Resultaterne
Verdens førende leverandør af låse har parallelt søsat projektet One Web, hvis formål er at forene koncernens 280 hjemmesider og 850 domæner i et nyt globalt hjemmesideunivers, der sikrer en tydelig og ensartet kommunikation på nettet. MPC’en er i mange tilfælde integreret med de enkelte selskabers økonomisystemer og leverer data til mange af selskabernes hjemmesider og webshops herunder bl.a. EM Entrematic. EM Entrematic lancerede i efteråret 2009 deres webshop for seks store udvalgte forhandlere, og blot seks måneder senere placerede de udvalgte forhandlere 45 % af alle deres ordrer elektronisk. EM Entrematic har efterfølgende åbnet webshoppen op for en større skare af forhandlere og har tilføjet flere sprogversioner – stadig med MPC’en som kernen.
Casedetaljer
Lancering i januar 2006
Platform
PIM, DAM og Design
Fleksibel produktion
Hvert brand kan designe varekataloger og prislister ud fra eget design
International løsning
Løsningen tilpasses koncernens selskaber, der er fordelt på seks kontinenter, så brandidentiteten fastholdes
Lignende cases