30. august 2017

Flyt værdien fra lageret til bundlinjen

Få et perfekt match mellem kundernes efterspørgsel og jeres udbud ved hjælp af digitale værktøjer.

Med den rigtige viden kan I planlægge aktiviteterne, så I undgår de to største udfordringer for de fleste virksomheder: varer på lager, som kunderne ikke efterspørger eller efterspørgsel fra kunder på varer, der ikke er på lager. Og det vil ofte være realiteten med forecastbaseret produktion af ”one-size-fits-all”-produkter. Men det er der råd for. Digitaliseringen har gjort det muligt at få et real-time-billede af kundernes adfærd, og den viden kan hjælpe jer med at producere præcis dét, kunderne vil have – når de vil have det.

Have it your way

Indochino

En af de virksomheder, der har knækket koden for tilpasning af værdikæden til kundernes behov, er den amerikanske retailer inden for herremode Indochino. De leverer simpelthen et skræddersyet jakkesæt, designet nøjagtigt efter kundens ønsker helt ned til den mindste knap, på under fire uger. Indochino brænder altså ikke inde med out-of-style suits eller har problemer med at levere de nyeste styles. De kan matche nøjagtigt, fordi deres værdikæde er tilpasset manufacture-on-demand. Det vil sige, at produktionen af et bestemt jakkesæt ikke går i gang, før der ligger en reel ordre. Det giver fordele både for kunderne, idet Indochino ved involvering i hele værdikæden kan tilbyde et unikt, customised produkt, og for Indochino, der herved fuldt ud kan matche udbud med efterspørgsel.

Indochino

One size does not fit all

Shoes of Prey

Shoes of Prey

En anden virksomhed, der har formået at tilpasse produktion og værdikæde perfekt til kunderne, er australske Shoes of Prey, der giver kvinder verden over mulighed for at designe deres egne sko online. Med digitale designværktøjer kan kunderne skabe den perfekte sko ud fra valg af model, materiale, form, farve og naturligvis størrelse. Shoes of Prey specialproducerer så skoen og sender direkte til kunden i løbet af to uger.

Årsagen til, at Shoes of Prey er i stand til at specialproducere produkterne og endda så hurtigt, er, at virksomheden har taget kontrol over hele værdikæden, optimeret hvert et led og benyttet sig af de teknologiske muligheder, digitaliseringen har skabt. Ud fra forskellige basisdele som hælhøjde, modeller og farver kan Shoes of Prey tilbyde hver enkelt kunde at sammensætte delene til den perfekte sko for lige netop hende til en overkommelig pris og hurtig levering på grund af en effektiv og fleksibel produktionskæde.

Manufacture-on-demand på dansk

Også danske virksomheder har meldt sig som spillere på banen, når det kommer til manufacture-on-demand og optimal tilpasning af værdikæden. Et eksempel er Son of a Tailor, der siden 2014 har været på markedet med custom fitted t-shirts til forbrugere verden over. Visionen om en åben og transparent værdikæde med involvering fra indkøb af bomuld til produktion af den færdige t-shirt har gjort dem i stand til at forbedre hver detalje i processen og tilpasse hver t-shirt nøjagtigt til den enkelte kunde.

Son of a Tailors specialudviklede størrelsesalgoritme, hvor kunden blot svarer på fire simple spørgsmål, sikrer desuden, at kunden får den helt rigtige størrelse, hvilket resulterer i en utrolig lav returrate – og tilfredse kunder.

Ud over en præcist tilpasset størrelse kan kunden selv designe sin t-shirt med den ønskede pasform, halsudskæring, ærmer, lommer og farve. Og som det nok efterhånden er slået fast for de fleste, så er muligheden for at personalisere sin vare, især når det er gjort nemt, noget forbrugerne er vilde med.

Udfordringen ved customisation har tidligere været, at det er blevet en dyr affære for både virksomheder og kunder, men takket være digitaliseringen er mass customisation til en overkommelig pris for forbrugere at købe og virksomheder at producere, nu blevet muligt, hvilket både Indochino og Son of a Tailor er gode eksempler på.

Vil I høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med at komme på forkant med de nyeste digitale trends og tendenser? Så giver vi gerne en kop kaffe eller kommer forbi jer til en uforpligtende snak. Kontakt Head of Customer Relations, Casper Bo Jørgensen, på tlf.: 23 30 79 56 eller skriv til cbj@hesehus.dk

Flere nyheder

Få mere nyt fra Hesehus

Zizzi, Nordens største kæde inden for curvy fashion med over 117 butikker, har i samarbejde med deres faste e-handelsleverandør, Hesehus, redesignet deres webshop, hvilket allerede den første måned efter lancering resulterede i en øget konverteringsrate på mobilen på 33%.
At være online er efterhånden en så integreret del af menneskers hverdag, at det nu ikke længere er nok at shoppe, styre hjemmets elektroniske enheder, søge information osv. ved hjælp af en skærm - læs her, hvordan I vinder kunderne med de nye interfaces i retail.
Verdens førende producent af udstyr til udskænkning af fadøl, Micro Matic, har valgt Hesehus som ny strategisk e-handelspartner, der skal hjælpe med at indfri den globale leverandørs onlineambitioner.

Nyhedsbrev

Få serveret alt fra digitale tips og trends til heads-up på relevante seminarer og e-handelskonferencer direkte i din inbox