10. december 2018

Picture Perfect

Flere e-handlere er allerede i fuld gang med at integrere billedgenkendelse som en del af deres forretning, der gør det muligt at rådgive og guide kunder på måder, der tidligere kun har været forbeholdt de fysiske butikker. Gennem visuel genkendelse af kundernes ønsker og behov optimerer de kunderejsen og på en stadig mere intelligent måde guider kunderne til det optimale køb. En trend, der over den næste årrække vil revolutionere den måde, forbrugerne søger efter produkter på.

Visual discovery gør intelligent søgning mere intelligent

Vi har efterhånden vænnet os til, at vores foretrukne webshops kender os og vores præferencer ud fra de tidligere køb og søgninger, vi har foretaget. Derfor forventer vi også at blive præsenteret for produkter, der stemmer overens med vores stil og ønsker. Muligheden for filtrering og krydssøgninger samt de data, den enkelte webshop har på os, har tidligere dannet rammerne om den intelligente søgning, som webshops har kunne tilbyde. Disse features og funktioner har været den tekniske pendant til ekspedienternes visuelle stilgenkendelse, der i mange år har været med til at skabe rammerne om fx de fysiske tøjbutikkers gode købmandskab. Her har ekspedienterne været i stand til at rådgive og guide kunderne, ud fra hvad kunderne havde på, hvilken stil det repræsenterede, og hvad kunderne ellers tegnede og fortalte.

Mand i jakkesæt
Fotografering med mobilen, shopping, billedgenkendelse

Forestil jer så at denne form for godt købmandskab, med den visuelle genkendelse af kundernes stil og ønsker, ikke længere er forbeholdt de fysiske butikker men også er en mere integreret del af den allerede ret intelligente søgning efter fx tøj og interiør på nettet. På verdens største e-handelskonference, Shoptalk, i Las Vegas blev det nemlig tydeligt, at Artificial Intelligence i form af produkt- og billedgenkendelse nu er så modent, at I som e-handlere kan benytte jer af den og gøre jeres allerede intelligente søgning for kunderne endnu mere brugervenlig og præcis og dermed stile endnu højere, når det kommer til at tilbyde den ultimative kunderejse.

Google Lens

Én af de giganter, som allerede har gjort det lettere at søge efter produkter via style match på nettet, er Google. Google har med sin app ’Google Lens’ gjort det muligt for brugerne at tage et billede af en bestemt ting og søge efter det på Googles egen søgemaskine. Google er på den måde med til at forbedre kunderejsen for alle brugere på nettet blot med et enkelt klik. Med Google Lens kan forbrugerne lade sig inspirere af hvad som helst, hvor som helst. Ved blot at tage et billede kan Google vise produkter, der ligner, hvor de kan købes, og hvad de koster.

Det har aldrig været lettere at finde den lampe, du så på hotellet i London eller de salt- og peberkværne, de havde på den restaurant, du besøgte i går aftes. En imponerende funktion, der ikke kun gør søgning på nettet lettere og hurtigere men i høj grad også sjovere. Google Lens’ billedgenkendelse kan også bruges i mange andre henseender, som fx identifikation af genstande såsom bygninger, vin eller hunderacer og oversættelse af tekster. Google udbyder Google Lens til Android smartphones, og appen kan downloades ved at søge efter ’Google Zoom’ i Google Play.

Google Lens, billedgenkendelse

En bedre kunderejse og et bredere sortiment

Med brug af produktgenkendelse på jeres webshop kan I forbedre kunderejsen betydeligt i flere forskellige situationer. For eksempel kan I hjælpe den mandlige del af jeres kundesegment, der nu kan tage et billede af konens favoritkjole og få webshoppen til at vise de bedste bud på en spot on gave til hende eller lade jeres kunder tage et billede af deres udtrådte yndlingssko og få webshoppen til at give et bud på et par nye. Webshoppen vil på intelligent vis komme med de bedste bud på nye styles, der matcher det billede, den er blevet præsenteret for, og kunden slipper selv for at finde de filtre, der skal sættes til for at finde det bedste bud på et match.

Tøjstativ, garderobe
Billedgenkendelse, forbruger med mobil og desktop devices

Sammen med de præferencer, I allerede har på hver kunde, kan billedgenkendelse i fremtiden give jeres kunder nogle helt fantastiske bud på produkter, de bare må eje, helt uden at de selv behøver at tænke over filtreringen i deres søgning. På den måde vil kundernes søgning også kunne nå bredere ud, end den normalt ville, da de måske kun plejer at kigge på tøj fra bestemte brands; hvilket betyder et muligt mersalg for jer. Ved at integrere produkt- og billedgenkendelse i jeres webshop giver I altså jeres kunder en hurtigere, lettere og mere givende kunderejse.

ASOS

En af de virksomheder, der allerede tilbyder billedgenkendelse i kundernes søgning, er tøj- og modeforhandleren Asos. Hos Asos kan kunderne nu søge efter styles, der matcher det billede, de vælger at uploade. Det åbner op for en masse nye muligheder for Asos’ kunder, som både kan finde tøj, der matcher det, de allerede har hængende hjemme i klædeskabet men også tøj, som de ser andre steder; i magasiner, i prøverummet i en anden tøjbutik eller den megaflotte kjole, veninden har på og søge direkte i Asos’ produktsortiment for at finde noget, der matcher den stil. Med billedgenkendelse har Asos altså åbnet op for mange flere søgemuligheder for deres kunder, der har gjort det lettere for dem at lade sig inspirere andre steder men i stedet tage inspirationen med sig til Asos, hvor de foretager deres køb.

Plandent Smartkøb app udviklet af Hesehus

Plandent

Det er ikke kun på B2C-markedet, at billed- og produktgenkendelse er et hot emne. Også på B2B-markedet er der stort potentiale ved at tilbyde produktgenkendelse til kunderne. En af de virksomheder, der allerede i flere år har benyttet sig af produktgenkendelse, er Danmarks største leverandør af udstyr og forbrugsvarer til tandlægeklinikker og Hesehus’ kunde gennem 16 år, Plandent. Allerede i foråret 2016 gik Plandent live med deres app ’Smartkøb’, som Hesehus har været med til at udvikle.

Appen hjælper klinikassistenter med at finde et helt bestemt produkt ved, at de tager et billede af et Plandent-produkt og derefter vha. billedgenkendelse finder produktet og varianter heraf for så at komme det valgte produkt direkte i indkøbskurven og placere en ordre. Hurtigt, nemt og simpelt. En ekstra bonus ved Smartkøbs scanningsfunktion er, at den ikke kun er begrænset til at genkende bestemte produkter men også kan anvendes til at scanne stregkoder, hvorefter appen vil præsentere kunden for den vare, der hører til den scannede stregkode. På den måde har Plandent gjort kunderejsen markant kortere, hurtigere og smartere, hvilket betyder rigtig meget for klinikassistenterne i deres hektiske hverdag.

Hesehus har udviklet Plandent Smartkøb App

Vil I også tilbyde billedgenkendelse som en aktiv del af kunderejsen for jeres kunder? Så giver vi gerne en kop kaffe eller kommer forbi jer til en uforpligtende snak om jeres muligheder.

Kontakt Head of Business Development, Ditte Tvede Arentoft, på tlf.: 20 47 24 44 eller skriv til diar@hesehus.dk

Flere nyheder

Få mere nyt fra Hesehus

Hesehus byder velkommen til og ser frem til et stærkt samarbejde med den internationale brilleproducent Design Eyewear Group og onlineudbyder af arbejdstøj Billig-Arbejdstøj.dk som begge med store onlinemål har valgt Hesehus som deres nye e-handelspartner.
Hesehus runder medarbejder nummer 100. Årsagen er en rekordstor ordrebog, der ikke kun udgøres af nytilkomne kunder men i høj grad også af en stødt stigende efterspørgsel fra virksomhedens eksisterende kunder, der tæller store danske brands som Matas, BabySam, Kansas og Wupti.
Data-driven business er hot! Stadig flere retailere bruger i stigende grad data som en vigtig del af deres forretning, og det er til stor glæde for kunderne, der får en bedre brugeroplevelse og for samarbejdspartnerne, der får værdifulde indsigter retur på baggrund af kundedata.

Nyhedsbrev

Få serveret alt fra digitale tips og trends til heads-up på relevante seminarer og e-handelskonferencer direkte i din inbox