15. januar 2021

Jubilæum: 10 år med banebrydende onlineløsninger til Fristads Kansas Group

Efter 10 års tæt samarbejde og en af Nordens mest innovative og omfattende e-handelsløsninger med 400 webshops på én platform som resultat kan Europas førende leverandør af arbejdstøj, Fristads Kansas Group, og Hesehus nu fejre 10-års jubilæum, og det gode samarbejde fortsætter.

10 års ambitiøst samarbejde

For 10 år siden kom Fristads Kansas Group til Hesehus med ønsket om at få udviklet en ny, innovativ e-handelsløsning. Med en årlig omsætning på ca. 3 mia. kr. og en produktportefølje bestående af nogle af Europas førende brands, fx norske Wenaas, svenske Fristads og danske Kansas, er Fristads Kansas Group blandt de absolut største spillere på markedet for arbejdstøj.

For Fristads Kansas Group var visionen da heller ikke til at tage fejl af: de ville gøre det så let som muligt for deres kunder, der primært består af store internationale virksomheder, at tilgå og bestille de specifikke produkter, der er fremstillet specielt til dem. Det resulterede i lanceringen af en ambitiøs e-commerceplatform, der i dag tæller mere end 400 kundespecifikke webshops, har +400.000 unikke brugere og indtil videre har solgt mere end 15 mio. produkter.

Fristads Kansas Group har i 10 år gjort det nemt at bestille arbejdstøj online


400 webshops på én platform

I januar 2012, blot et år efter kickoff, gik Fristads Kansas Groups totalløsning live, og den skulle hurtigt vise sig at få en afgørende betydning for flere store virksomheders valg af Fristads Kansas Group som leverandør. Med e-handelsløsningen har Fristads Kansas Groups kunder hver deres personligt tilpassede webshop, der foruden et kundespecifikt udvalg af produkter tæller features som fx pre-ordering, fleksibel medarbejder- og budgetstyring samt mulighed for at indtaste kropsmål på alle medarbejdere. Funktioner, der alle er med til at gøre det smartere og mere overskueligt for Fristads Kansas Groups kunder at bestille det helt rigtige arbejdstøj i de rigtige størrelser, og som dermed også skaber stor værdi internt i Fristads Kansas Group ved bl.a. at optimere deres supply chain.

Fristads Kansas Groups e-handelsløsning er desuden lanceret i en B2P-udgave (Business to Partner) målrettet koncernens forhandlere, ligesom den også løbende er blevet udvidet for fortsat at imødekomme kundernes forventninger og udviklingen i markedet generelt, hvor salg i B2C-regi bl.a. spiller en stigende rolle.


Fristads Kansas Group lancerer nyt brandsite til Fristads' nye outdoor-tøjkollektion


Fristads Outdoor - blurring the line between work and leisure

Senest har samarbejdet mellem Fristads Kansas Group og Hesehus udmøntet sig i et nyt, lækkert brandsite til Fristads, der skal bidrage til at få den nye Fristads Outdoor-kollektion, som er designet og skabt til friluftslivet, ud over rampen. For at tappe direkte ind i outdoor-universet og sætte kollektionen i den helt rigtige ’nature loving’-kontekst har fokus i udviklingen af Fristads Outdoor i høj grad været på designet, hvor brugen af forskellige visuelle virkemidler og features – fx mouseover-effekter, micro-animationer, stemningsfyldte videoer og lækre produktbilleder iscenesat med små tekster for at fremhæve produkternes kvaliteter – er med til at gøre brandsitet til en unik oplevelse for kunderne.

Fristads Outdoor gik live i 2020 og er ligesom Kansas’ brandsite, der blev lanceret året forinden, bygget på den eksisterende fælles platform for hele Fristads Kansas Group.

CEO hos Hesehus, Lars Hedal

”Fristads Kansas Group har lige fra starten af sat barren for deres e-handelsambitioner højt, og de sidste 10 års tætte samarbejde har for os været en sand fornøjelse. At få lov til at arbejde med en løsning af den størrelse og kompleksitet som Fristads Kansas Groups har i årenes løb givet mange spændende udfordringer og fælles innovationsmuligheder. Og kombineret med et så tæt samarbejde, at vores to teams praktisk talt opererer som én effektiv og innovativ enhed, ja så får vi det ikke meget bedre som e-handelsleverandør. Vi ser i den grad frem til at fortsætte samarbejdet.”

Har I også brug for en unik og fremtidssikret e-handelsløsning? Så giver vi gerne en kop kaffe eller kommer forbi jer til en uforpligtende snak.

Kontakt Head of Business Development, Ditte Tvede Arentoft, på tlf.: ​​​​​​​

​​​​​​​20 47 24 44 eller skriv til: diar@hesehus.dk

Flere nyheder

Få mere nyt fra Hesehus

Altor lancerer i dag QNTM Group, der fra starten bliver ny hovedaktionær i e-handelseksperterne Hesehus, som er kommet stærkt gennem coronakrisen. Sælger er 3C Groups ejet af Niels Thorborg.
Hos Hesehus oplever vi fortsat, at ambitionsniveauet for og efterspørgslen på strategiske e-handelsløsninger vokser – ikke mindst hos vores svenske partnerkanal, der på blot tre måneder er gået fra tre til otte Bizzkit Solution Partners. Derfor udvider vi igen holdet af ambitiøse hesehusianere og byder fire stærke profiler velkommen.
Næste bølge af B2B e-handel handler om store konfigurerbare industriløsninger, som hidtil er blevet solgt på traditionel vis. Vækstsuccessen bcm transtech og Hesehus viser vejen med det netop indgåede samarbejde.