21. juni 2019

Davidsens Tømmerhandel vælger Hesehus som e-handelspartner   

Danmarks tredjestørste og landsdækkende kæde på det professionelle byggevaremarked, Davidsens Tømmerhandel, har valgt Hesehus til at stå bag deres nye B2B-totalløsning.  

Davidsens Tømmerhandel

Den danskejede handelsvirksomhed inden for trælast og byggemarked, Davidsens Tømmerhandel, blev grundlagt i 1944 og med det netop offentliggjorte køb af Optimera vil Davidsens Tømmerhandel i fremtiden beskæftige mere end 1000 medarbejdere og have en samlet omsætning på over 2,5 mia. kr. årligt.

Davidsens Tømmerhandel vil være en stærk partner til byggeriet, der leverer løsninger over kundens forventninger. Det vil Davidsens Tømmerhandel med den nye B2B-totalløsning nu også give det professionelle marked mulighed for online. Digitaliseringen står højt på dagsordenen.

Davidsen logo, Davidsen Tømmerhandel

Adm. direktør hos Davidsens Tømmerhandel, Henrik Clausen

”Med et stærkt årsregnskab for 2018, hvor vi i Davidsens Tømmerhandel har øget indtjeningen og egenkapitalen, sætter vi nu fart på investeringer, der skal styrke vores tilstedeværelse på det vigtige erhvervsmarked og føre til udvikling af nye, digitale værktøjer til håndværkerne. Digitalisering er et vigtigt område i byggeriet, og der er ingen tvivl om, at digital teknologi for mange vil blive afgørende for konkurrenceevnen fremover. Med den nye B2B-webshop vil vi kunne hjælpe og understøtte vores erhvervskunder med netop det fx i form af lettere varebestilling, administration og projektstyring”   

Høje e-handelsambitioner

Hos Davidsens Tømmerhandel er ambitionen for den nye B2B-totalløsning ikke til at tage fejl af. Davidsens Tømmerhandel ser e-handel som et forretningskritisk og helt centralt ben i deres overordnede strategi, og målsætningen for den nye B2B-webshop er derfor også helt klar. Den ambitiøse handelsvirksomhed går efter at få markedets bedste løsning inden for trælast og byggemarkeder.

Bizzkit – markedets mest komplette
​​​​​​​e-commerceplatform

En af de tre førende og mest udbredte e-handelsplatforme i Danmark, Bizzkit, der er udviklet af Hesehus gennem mere end 16 år, kommer til at danne basis for Davidsens Tømmerhandels nye B2B-webshop. Platformen, der i 2018 blev lanceret i Sverige via Hesehus’ internationale partnerkanal, er som andre e-handelsplatforme gearet til e-business men med den fordel, at platformen også indeholder DAM, PIM og CMS.

For Davidsens Tømmerhandel betyder det én samlet løsning med ekstra fleksibilitet, da standardfundamentet ikke er låst eller begrænset og derfor kan tilpasses Davidsens Tømmerhandels specifikke ønsker til funktioner og features i den nye B2B-totalløsning.  

Med den nye B2B-webshop går Davidsens Tømmerhandel samme vej som succesfulde B2B e-handlere som Nissens, der omsætter for 500 mio. kr. i onlinesalg, og Fristads Kansas Group, der håndterer 400 webshops med mere end 500.000 brugere og over 10 millioner solgte items på Bizzkit-platformen.

Bizzkit platform

CEO hos Hesehus, Lars Hedal

”Vi er rigtig glade for at kunne byde Davidsens Tømmerhandel velkommen som ny Hesehus-kunde. De har sat barren højt, og ønsket er en state-of-the-art B2B-totalløsning, der har potentialet til at vinde E-handelsprisen. For os som e-handelshus er det et drømmeprojekt, da vi får lov til at sætte alle vores kompetencer og erfaringer fra lignende kunder som fx Kansas i spil. Vi har sat et ambitiøst hold af digitale designere, udviklere og arkitekter, der allerede er i fuld gang, og som vil arbejde målrettet på at skabe den ultimative B2B-webshop til Davidsens Tømmerhandel”   

Har I også brug for en fremtidssikret B2B-totalløsning?

​​​​​​Så giver vi gerne en kop kaffe eller kommer forbi jer til en uforpligtende snak.

Kontakt Head of Business Development, Ditte Tvede Arentoft, på tlf.: 20 47 24 44 eller skriv til diar@hesehus.dk

Flere nyheder

Få mere nyt fra Hesehus

Scenen var sat i Øksnehallen i København, da FDIH samlede 800 danske e-handlere til årets helt store branchefest ’E-handelsprisen 2019’. Hesehus’ kunder var stærkt repræsenteret med hele seks finalepladser, der på fornemmeste vis resulterede i to guld og to sølv.
Den teknologiske udvikling inden for e-handel ræser derudaf, og særligt inden for levering og retur går tingene stærkt – det skal være lettere, hurtigere og smartere. Men hvordan skaber I leverings- og returservices, som indfrier kundernes forventninger og sætter standarden for i morgen?
2018 blev et fantastisk år! Et år, hvor vi lancerede vores internationale partnerkanal, rundede 100 mand på havnen i Odense og ikke mindst gik ud af året med en sund bundlinje, en rekordstor ordrebog og det tredjehøjeste overskud i firmaets historie.

Nyhedsbrev

Få serveret alt fra digitale tips og trends til heads-up på relevante seminarer og e-handelskonferencer direkte i din inbox