25. novemeber 2021
Hesehus fortsætter vækstrejsen med 12 nye ansigter til holdet
Ambitionsniveauet for og efterspørgslen på strategiske e-handelsløsninger vokser. Derfor fortsætter vi vækstrejsen og udvider igen holdet af kompetente hesehusianere. Denne gang byder vi intet mindre end 12 knivskarpe, digitale kandidater velkommen – heriblandt to stærke internationale profiler – der vil bidrage til det fortsatte arbejde for at hjælpe vores ambitiøse kunder med at indfri deres høje e-handelsambitioner.
Chris Wohlert
Den 1. november havde vi fornøjelsen af at hilse på Chris for første gang, da han startede som Developer. Chris er 32 år, uddannet Datatekniker fra Mercantec og i gang med en diplomuddannelse i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Aarhus. Senest kommer Chris fra en stilling som Software Developer hos Ditmer. Hos Hesehus er Chris en del af vores platformsteam, Bizzkit, hvor han vil arbejde med softwareudviklingen i Bizzkits forskellige moduler.
Helle Toft
Vi havde fornøjelsen af at hilse på Helle for første gang den 1. oktober, da hun startede som HR & Payroll Coordinator. Helle er 49 år og kommer med 25 års erfaring inden for løn og regnskab. Senest har Helle arbejdet hos Universal Robots, hvor hun sad i rollen som Payroll Specialist. Som HR & Payroll Coordinator hos Hesehus er Helle blevet en del af vores HR-team, hvor hun står for løn og den administrative del af HR.
Karina de Carvalho Barcelos
Den 1. november kunne vi byde Karina velkommen på holdet som Commercial Project Manager. Karina er 32 år og har en MBA i People Management fra Universidade Federal do Rio de Janeiro fra 2013. Karina har de sidste otte år været ved Maersk Training og kommer senest fra en stilling som Training Management Coordinator. Som Commercial Project Manager hos Hesehus er Karina en del af vores platformsteam Bizzkit, hvor hun vil spille en central rolle i udviklingen af Bizzkits kommercielle strategi og fortsatte internationale ekspansion.
Malte Abildgaard Christensen
Den 1. oktober havde vi også fornøjelsen af at få Malte med på holdet, da han startede som SEO Specialist. Malte er 33 år, har en kandidat i Journalistik fra Syddansk Universitet fra 2015 og kommer fra en stilling som digital redaktør hos Videncenteret Bolius. Som SEO Specialist hos Hesehus er Malte blevet en del af vores Customer Optimisation-team, hvor han sammen med resten af teamet omsætter data til knivskarpe anbefalinger, der øger synligheden og konverteringen på vores kunders ambitiøse e-handelsløsninger.
Marzieh Bahri
Vi bød Marzieh velkommen på hendes første dag som Frontend Developer hos Hesehus den 11. oktober. Marzieh er 32 år, blev i 2012 bachelor i Process Engineering fra Sahand University of Technology i Iran og kommer senest fra en stilling som Frontend Developer hos Pragmidea i Iran. Marzieh flyttede til Danmark med sin familie i starten af oktober for at starte i stillingen hos Hesehus og er hos os blevet en del af det udviklerteam, der arbejder med løsninger til kunder som fx El-salg, H.J. Hansen Vin og bcm transtech.
Mathias Mørk
Den 1. oktober bød vi Mathias velkommen på holdet, da han startede hos os som Digital Designer. Mathias er 25 år, har en professionsbachelor i Digital Concept Development fra Erhvervsakademi Aarhus fra 2021 og kommer fra en stilling som Digital Product Designer hos Shouter i Aarhus. Som Digital Designer hos Hesehus er Mathias en del af vores UX Design-team, hvor han er med til at sikre den ultimative brugeroplevelse på vores kunders e-handelsløsninger.
Mikkel Lund Johansen
Den 1. oktober havde vi også fornøjelsen af at få Mikkel med på holdet som IT Support-elev. Mikkel er 24 år, studerer Data og Kommunikation med speciale i infrastruktur på Syddansk Erhvervsskole og har tidligere arbejdet som underviser i e-sport på Kold College og HF/VUC Fyn i Odense. Som IT Support-elev hos Hesehus er Mikkel blevet en del af vores interne IT-afdeling, hvor han vil være med til at sikre, at den interne teknik i huset fortsat kører på skinner.
Oliver Holck Vea
Sidst, men ikke mindst, kunne vi den 1. oktober byde Oliver velkommen på hans første dag som Developer hos Hesehus. Oliver er 24 år og har en kandidat i Advanced Robotics fra Syddansk Universitet fra 2021. Hos Hesehus er Oliver blevet en del af vores platformsteam, Bizzkit, hvor han arbejder med softwareudviklingen i Bizzkits produktsuite.
Vil du også med på vores ambitiøse vækstrejse?
Find dit drømmejob inden for bl.a. forretningsudvikling eller softwareudvikling i både backend, frontend og cloud-regi under 'Ledige stillinger'.
Flere nyheder