25. april 2024

Nordens største boghandler vælger Bizzkit for at vækste deres forretning

Svenske Bokus vil have et sortiment på mere end 20 millioner bøger online, derfor har de valgt danskudviklede Bizzkit PIM.

Bokusgruppen er i dag nordens største boghandel, men de vil gerne blive langt større. Målet er at vinde markedsandele og være i stand til at skalere forretningen mere effektivt. Derfor investerer Bokusgruppen nu i en moderne digital platform, der ikke begrænser deres fremtidige vækst og gør det muligt for dem at levere den bedste kundeoplevelse og højeste tilfredshed.

De har valgt Bizzkit PIM, der er udviklet af eksperter fra Danmarks førerende e-handelshus, Hesehus. Bizzkit er software til e-commerce, som Hesehus igennem de seneste år har solgt til digitale bureauer uden for Danmark. Det markerer en milepæl for Bizzkit, at man nu tiltrækker en af Sveriges største webshops.

Bokus butik i Sverige

Millioner af Produkter

Bokusgruppen har i øjeblikket omkring 13 millioner produkter i sit sortiment, men ønsker at kunne skalere hurtigt til 20 millioner unikke produkter. Dette kræver en PIM-first approach og kan kun opnås med et kraftfuldt system, der kan håndtere datamængden.

Bokusgruppen har valgt deres PIM på baggrund af en Performance & Load test med 20 millioner produkter og mange samtidige brugere. Den viste, at Bizzkit PIM var den mest velegnede PIM, der kunne imødekomme alle Bokusgruppens krav til en moderne digital webshop og fungere som en hjørnesten for deres nye løsning.

Christian Solmunde Michelsen, CCO hos Bizzkit

"Vi elsker at arbejde med de mest ambitiøse virksomheder! Bokusgruppen er et perfekt eksempel på dette. Vi har en fælles opfattelse af, hvordan man skaber partnerskaber med fokus på teamwork, gode ideer og fælles mål. Bokusgruppen har presset os til nye højder, og vi har virkelig bevist ydeevnen af vores Bizzkit Commerce Cloud - og vi betragter stadig vores platform som ubegrænset."

Stærke Partnerskaber

At skifte e-handelssystemer er altid en kompleks manøvre, derfor er det ekstremt vigtigt, at der er godt match mellem parterne. Bokusgruppen har lagt vægt på at Bizzkit har et stort netværk af løsningspartnere i Europa. Det giver en minimal risiko for "vendor lock-in" og så har Bizzkit en gennemsigtig prissætning, Bokusgruppen kan budgettere med mange år frem.

Bokusgruppen er en DIY-udvikler i den forstand, at de vil udnytte en composable systemarkitektur. Det gør det muligt konstant at vælge de optimale systemer i en best-of-breed arkitektur og kan hjælpe Bokusgruppen med at skalere og bygge videre på fundamentet lagt med Bizzkit PIM.

Om Bokusgruppen

Bokusgruppen er Sveriges markedsledende boghandler, som med de stærke brands Bokus, Bokus Play og Akademibokhandeln når ud til en meget stor del af Sveriges befolkning. Udover bøger på tværs af alle kanaler og formater tilbydes også et stort og inspirerende udvalg af andre produkter. Bokusgruppen omsætter for SEK 1,9 milliarder (2023).

Bokusgruppen

Bokus - Sveriges største boghandel
Bokus vælger Bizzkit

Om Bizzkit

Bizzkit er en af de mest ambitiøse og prisvindende e-handelsplatforme i Skandinavien, bestående af PIM, DAM, CMS og søgning. Bizzkit gør det muligt for virksomheder kontinuerligt at opbygge topmoderne e-handelsløsninger på en composable arkitektur, der sikrer skalerbarhed, fleksibilitet og lang levetid.

Bizzkit er udsprunget af Hesehus’ lange erfaring med at bygge skræddersyet e-handelsteknologi. I dag arbejder et separat team i Hesehus udelukkende på at forfine Bizzkit-platformen. Bizzkit er partnere med en lang række digitale bureauer på tværs af hele Norden og kommer til at ekspandere til flere markeder.

Bizzkit

Insights

De seneste nyheder, insights og tendenser fra Hesehus

Årets største tilbudsfest er lige rundt om hjørnet - og er du klar? Download vores white paper og få en indsigt i, hvad vi kan forvente af årets Black Friday - samt, hvordan din webshop bliver klar.
Webtilgængelighed: Hvad, hvorfor og hvordan? Bliv klogere på WCAG inden de nye regler træder i kraft i juni 2025.
Se seminaret on-demand og lær, hvordan Builder.io's visuelle CMS forvandler kompliceret udvikling til din stærkeste salgsfordel.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få serveret de nyeste trends, events, cases og meget mere.