Case: H.J. Hansen Vin

Succesfuld e-handelsløsning til både B2B og B2C

Onlinesalget stiger og kunderne har omfavnet den nye platform. På B2B er over 80% af ordrerne fra Vinspecialisterne nu digitale.

Succesfuld e-handelsløsning til både B2B og B2C

H. J. Hansen har en topmoderne e-handelsløsning, der hjælper til i både B2C og B2B-forretningen. Den nye løsning har øget omsætningen markant, digitaliseret hele ordrehåndteringen og skabt en kundeklub, der får kunderne til at konvertere 8 gange oftere. Investeringerne i den nye løsning har medvirket til at H. J. Hansens resultat er næsten fordoblet på bare et år.

En skræddersyet løsning til både B2B og B2C

H. J. Hansen er en kompleks forretning, der består af mange forskellige produktområder og kundegrupper. De sælger vin til private, erhverv, og Horeca-segmentet. Samtidig sælger de også B2B til kæden Vinspecialisten, der let kan indkøbe vin hos H. J. Hansen. Målet blev derfor at lave en onlineløsning, der passede til alle kundetyper. Det skulle være nemt at købe vin – uanset om det var to paller til hotellet eller to flasker Pinot Noir til parmiddagen.

H.J. Hansen Vin_1

Ét login – Et indkøbsunivers for B2B

De mange fordele i løsningen ligger bag ét login. Når kunden logger ind på webshoppen, får de adgang til et skræddersyet selvbetjeningsunivers. Her tilpasser shoppen sig den enkelte kundes aftaler. Det betyder, at hver kunde kun ser, de priser, det sortiment og de leveringsmuligheder, der er relevante for dem. Her kan de også f.eks. forhåndsbestille varer eller bestille til lager. Det skaber stor fleksibilitet for kunderne, fordi de har et stort overblik, der gør det enkelt for dem at købe, planlægge og administrere.

Høj service – gør det nemt for kunderne

Alle H. J. Hansens kunder kan let gå ind og genere et vinkort med deres vine. En restaurant kan altså få et vinkort med beskrivelser af vinene, priser og logo på ganske få minutter. Alle data kan trækkes fra H. J. Hansens onlineløsning, men kunderne kan rette i alle tekster, så de får præcis det udtryk, de ønsker.

Vinkortgeneratoren er ikke kun for restauranter. Den kan selvfølgelig også bruges af privatpersoner, der vil holde overblikket på en god vinaften.

H.J. Hansen Vin_2

Linda Inger Nielsen, E-commerce Driftansvarlig & Webkoordinator hos H.J. Hansen

” Vi har formået at gøre en kompleks kunderejse enkel for alle vores kundetyper. Fra produktvalg til køb i checkout og til levering ude ved kunden. Det, vores løsning har løst for os, er, at de ikke mærker den kompleksitet, som ligger bag”

Loyale kunder gør en forskel i B2C

H. J. Hansens kundeklub er vokset med 130 % i 2022. Det skyldes først og fremmest den stærke webløsning, der har gjort det lettere at blive medlem af den og bruge den. Kunderne får personlige tilbud, bliver inviteret til eksklusive vinarrangementer i butikken og kan let bestille click-n-collect, hvilket er meget populært.

Den store vækst i medlemstallet er også tydelig på bundlinjen. Sélection-medlemmer køber gennemsnitligt betydeligt mere end ikke-medlemmer. Samtidig konverterer de også otte gange oftere end gæstekunder.

Casedetaljer

Lancering i 2020

Platform

Webshop, PIM, DAM og CMS

Funktioner & features

Integration til EXTEND, ActiveCampaign og NemTilmeld

Gennemført B2C og B2B løsning

Ny sammenhængende brugeroplevelse for kunder på B2C og B2B markedet

Lignende cases

Se flere B2C og B2B-cases fra Hesehus

Spørgsmål?
Vi er klar til at hjælpe