Case: BabySam

BabySams onlineomsætning er vokset med 336%

Med en omsætning på 600+ millioner kr. om året fordelt på 32 detailbutikker, salg til institutioner og onlinesalg er BabySam den suverænt største spiller på det danske marked for baby- og børneudstyr.

Hør Kenneth Nørgaard, CEO i Babysam, fortælle om Babysams rejse til omnichannel succes

Kæden har med målrettede investeringer arbejdet hårdt for at skabe en unik tilstedeværelse på tværs af kanaler og står i dag som den stærkeste i branchen.Det benhårde fokus på e-commerce og omnichannel har styrket butikskonceptet.  Og det er gået rent ind hos kunderne.

Fra onlinebaby til fuldvoksen omnichannel-spiller

BabySam og Hesehus indgik i 2017 et samarbejde, der skulle gøre baby-kæden stærkere online, mere datadrevet og give større gennemslagskraft i målgruppen. Allerede det første år efter den nye løsning var implementeret steg konverteringsraten med 44 % og den organiske trafik med 33 %. I 2019 vandt BabySam og Hesehus derfor også sølv til E-handelsprisen for det tætte samarbejde og de gode resultater.

Resultaterne var forudsætningen for det næste led i strategien: At knytte fysisk butik og online sammen til en vaskeægte omnichannel-oplevelse.

BabySams stærke omnichannel-fokus er gået rent ind hos kunderne

”Platformen har jo bare fungeret rigtig godt, og vi har haft en tredobling af vores konverteringsrate siden 2017, hvor vi fik platformen.”

Kenneth Willenbrack Nørgaard, CEO hos Babysam

Click-n-collect paradis

Det største trumfkort i BabySams omnichannel-kabale har indtil videre været det massive fokus på at lave gode click-n-collect løsninger. Og det betaler sig. Click-n-collect ordrer driver nu 14 % af omsætningen i butikkerne – og andelen er voksende. Hver femte click-n-collect kunde køber desuden også ekstra ind, når de er i butikken og sikrer mersalg.

Personaliseret content på babysam.dk giver den bedste kundeoplevelse

Omnikunder køber oftere og mere

De kunder, der både bruger den fysiske butik og webshoppen er langt mere værd for BabySam. Deres Customer life time value er langt højere, de lægger dobbelt så mange ordrer og køber for op til 2,6 gange mere. Omnichannel-kunder er med andre ord ideelle kunder for BabySam.

Kend dine kunder

BabySam har en uforlignelig kontakt til sin målgruppe og har permission til 93% af alle nybagte forældre. Det skaber et stærkt datagrundlag, der gør det muligt at registrere 80% af alle køb foretaget i de fysiske butikker i kundeklubben digitalt. Og det er guld værd. Det giver nemlig gode muligheder for at personalisere indhold og tilbud. Det giver også muligheden for konstant af fintune brugeroplevelsen på babysam.dk

Hesehus står bag Babysams stigende succes, hvor løsningen er bygget på et stærkt Bizzkit fundament.

Pakket og klar i lyntempo

En click-n-collect ordre er typisk pakket og klar på under en halv time. Det betyder både at kunderne er mere villige til at køre efter butikkerne, når de ved at varerne er på lager, men det betyder også at BabySam sparer betragteligt på deres fragtomkostninger. I det hele taget er strategien med at bruge butikkerne som pluk-og-pak lagre en stor konkurrencefordel, der udspiller pure players på både hastighed og omkostningseffektivitet.

”E-handelsløsningen har for BabySam været helt afgørende i den rejse, vi har været på med vores omnichannel og de succeser, vi har fået med Klik & Hent og med vores medlemsklub.”

Kenneth Willenbrack Nørgaard, CEO hos Babysam

BabySams stærke omnichannel-fokus er gået rent ind hos kunderne

Et stærkt fundament giver stærke resultater

Succesen stammer blandt andet fra BabySams robuste e-handelsløsning, der sikrer dem en skalérbar platform med muligheder for at lave de rette integrationer. Det er for eksempel den stærke Hesehus-løsning, der sikrer troværdige informationer om lagerstatus, der er en forudsætning for click-n-collect succesen. Samtidig har integrationer til live shopping givet fremragende resultater siden corona-tiden.

Klar til vækst

Det stærke datafundament var også en klar forudsætning for overtagelsen og relanceringen af Pixizoo. BabySam opkøbte nemlig forretningen i foråret 2023 for at positionere sig endnu stærkere i markedet.BabySams løsning afviklede allerede både B2C og B2B-webshoppene, men på få måneder kunne vi i samarbejde udvide løsningen til at også at drive Pixizoos webshop. Det sikrer en strømlinet organisation, der let kan høste frugterne og erfaringerne fra Hesehus og BabySams lange samarbejde.

Casedetaljer

Lancering i december 2017

Platform

Webshop, PIM, DAM, CMS og design

Funktioner & features

Rapporteringsværktøjet Kibana gør det muligt at reagere realtid på vigtige KPI’er såsom salgs- og leveranceparametre

Priser

Sølv til E-handelsprisen 2019 i kategorien ’Bedste e-handelscase’

Lignende cases

Se flere B2C-cases fra Hesehus

Spørgsmål?
Vi er klar til at hjælpe

Hesehus står bag nogle af Danmarks største webshops. Kontakt os i dag og hør mere om, hvordan vi kan gøre din webshop til den næste e-commerce vinder.